Ny direktør i HTK Forsyning A/S

HTK Forsyning A/S har ansat John Buur Christiansen som ny direktør. Han kommer med mere end 18 års erfaring som topleder i kommunale forsyningsselskaber og skal stå i spidsen for selskabets samlede forsyningsopgaver inden for vand, spildevand og affald.
Billede af John Buur Christiansen

HTK Forsyning A/S har ansat John Buur Christiansen som ny direktør.

Han kommer med mere end 18 års erfaring som topleder i kommunale forsyningsselskaber og skal stå i spidsen for selskabets samlede forsyningsopgaver inden for vand, spildevand og affald.

HTK Forsyning er ejet af Høje-Taastrup Kommune og spiller en central rolle i den lokale grønne omstilling. Selskabet står aktuelt over for en række vigtige opgaver, herunder selskabsgørelse af affaldsområdet, som byrådet har besluttet, skal overgå til HTK Forsyning fra starten af 2026.

Samtidig skal forsyningen fastholde høj forsyningssikkerhed, understøtte klimatilpasning og sikre en effektiv og kundeorienteret drift tæt på borgerne.

”John Buur Christiansen har den erfaring og det udsyn, der skal til for at lede HTK Forsyning ind i næste fase. Vi ser frem til samarbejdet og til at styrke forsyningen med fokus på både drift, udvikling og service til borgerne,” udtaler bestyrelsesformand Henrik Torning.

John Buur Christiansen har tidligere været direktør i flere kommunale forsyningsselskaber og har bl.a. stået i spidsen for selskabsgørelse af affaldsområdet, etablering af energineutrale renseanlæg og implementering af klimatilpasningsløsninger.

”Jeg ser frem til at videreudvikle HTK Forsyning som en effektiv multiforsyning med fokus på både vand, spildevand og affald. Det handler om at sikre høj forsyningssikkerhed, grøn omstilling og god service – altid med kunden i centrum. Jeg glæder mig til samarbejdet med de mange dedikerede medarbejdere og gøre en forskel i hverdagen for de mange borgere i Høje-Taastrup Kommune,” siger John Buur Christiansen.

John Buur Christiansen tiltræder den 1. november 2025.

Henvendelse kan ske til enten bestyrelsesformand Henrik Torning, mobil 93 88 45 75, eller til John Buur Christiansen, mobil 29 62 50 03.

Med venlig hilsen
Henrik Torning
Bestyrelsesformand

Seneste nyt fra HTK Forsyning

Billede af en vandkrane og et glas vand
1. december, 2024

Blødgøring af vandet

Scroll to Top