Vandets hårdhed
Hvad bestemmer vandets hårdhed?
Vandets hårdhedstyper
Vandets hårdhed er opdelt i i forbigående hårdhed og en blivende hårdhed.
Den forbigående hårdhed kan bringes ud af vandet ved opvarmning, således at den del calcium og magnesium, der er bundet til bicarbonat, udfældes som calciumcarbonat (kedelsten).
Den blivende hårdhed bestemmes som forskellen mellem den totale og den forbigående og kan angives som den mængde calcium og magnesium, der svarer til sulfat og evt. chlorid.
Der er ikke stillet vandkvalitetskrav til hårdhed, men den totale hårdhed bør ligge mellem 5 og 30 ºdH.
Vandets hårdhedsgrad
Calcium og magnesium bestemmer vandets totale hårdhed - et stort indhold giver hårdt vand; et lille giver blødt vand.Hårdheden opgives i tyske hårdhedsgrader - ºdH
| Hårdhed ° dH | Betegnelse: |
|---|---|
| 0°- 4° | Meget blødt |
| 4°- 8° | Blødt |
| 8°- 12° | Middelhårdt |
| 12°- 18° | Temmelig hårdt |
| 18°- 30° | Hårdt |
| 30° - > | Meget hårdt |
Sæbe og tærringer
Hårdheden betyder blandt andet noget for sæbeforbruget ved vask, således at hårdt vand kræver mere sæbe end blødt vand.
Undlad at bruge skyllemiddel til bomuld – brug det kun til vask af tøj med syntetiske fibre.
Skån vandløbene og havene og spar samtidig på vandressourcerne.
Blødt og hårdt vand
Vandet i Danmark er forskelligt.
Vandet er blødt eksempelvis omkring Silkeborg. Her må vandværkerne tilsætte kalk til vandet. Kalken tilsættes, så vandet ikke giver tæringer på rør og armaturer, da blødt vand er forholdsvis aggresivt.
Blødgøring af vandet
HOFOR’s vandværk i Ishøj (Thorsbro værket) har leveret blødgjort vand fra Thorsbro Vandværk med en hårdhed på 10-12 siden foråret 2024. Det har betydet, at den sydlige del af bydelene Taastrup og Høje-Taastrup har fået størstedelen af deres vand som blødgjort, da de primært får vand fra Thorsbro.
HOFOR’s værk i Gevninge (tidligere Lejre) var først forventet færdig i foråret 2025, så i den nordlige og vestlige del af kommunen, ville der være den samme hårdhed, som der plejer at være.
HOFOR har dog lige oplyst, at de nu også leverer blødgjort vand fra Gevninge. Det betyder, at alt vand fra HOFOR bliver leveret med en hårdhed på 10-12.
Opdateret 29. oktober 2024